Kort før midnat fredag 4. februar landede verdens største fragtfly, Antonov An-225, i Billund Airport. Det var fyldt med testkits, som indgik i bekæmpelsen af Covid-19, og vi havde hos DKI Logistics A/S til opgave at losse flyet og sikre de mange test-kits videre færd til slutbrugerne.
Hele landets værnemiddellager
Baggrunden var, at DKI Logistics har indgået en aftale med staten om opbevaring og distribution af værnemidlerne efter statens anvisninger, og selvom der i gennem corona-tiden landede 30-40 fly med forsyninger, var verdens største fragtfly noget helt særligt.
DKI Logistics opgave var at modtage de 2,5 millioner testkit, der efterfølgende skulle fordeles til blandt andet uddannelsesinstitutioner i hele landet.
Det enorme fly hedder ”Mriya” på ukrainsk, og det kan oversættes til ”drøm”.
46 lastbiler med 3000 paller testkits
Allerede kl. 11 kom de første lastbiler fra DKI Logistics A/S. De blev fyldt i Billund, og derefter kørte de til DKIs lager i Gedved ved Horsens, hvor vi havde folk til at stå og tage mod dem. I alt krævede det 46 lastbil-læs at transportere de 3000 paller med test-kit fra Billund til Horsens.
Alle pallerne blev pakket ud, så de mange testkits kunne blive sorteret og opmærket i lot-nummer-orden.
De første seks læs med hver 66 paller med sorterede testkits var DKIs chauffører klar til at levere på Sjælland mandag morgen.
DKI Logistics havde hen over weekenden 22 mand på arbejde på lageret til at sikre, at opgaven blev løst hurtigt og effektivt.
En del af de mange testkits ligger nu på lageret hos DKI Logistics A/S, der fungerer som det nationale lager.
Her kan du læse Horsens Folkeblads historie om DKIs arbejde med verdens største fly
Den 28. februar skrev Ritzau, at det store fly var blevet ødelagt af Rusland i krigen i Ukraine – her kan du se omtalen i Ekstra Bladet.