Lagerhotel Horsens ABUS DKI

ABUS: ”DER ER VALUE FOR MONEY”

”Vi fik en lager-løsning, der er tilpasset vores behov.”

Sådan beskriver Kim Møller-Nielsen, der er administrerende direktør i ABUS-Gruppen Nordic A/S baggrunden for, at ABUS valgte at lade DKI Logistics A/S håndtere en del af virksomhedens lager.

– Vi har vores eget lager på 2000 kvm., og det troede jeg oprindeligt var nok. Men vi har hen over årerne haft god vind i sejlene, og så blev pladsen for trang.

ABUS er en tyskejet virksomhed, der leverer sikkerhedsprodukter til den enkelte bruger, som vil have sikret sit hjem, sin cykel, sin båd eller sin bil. Kerneforretningen er de produkter, som ABUS sælger under sit eget brand, men virksomheden har også flere private labels. Det skandinaviske hovedkontor ligger i Horsens.

ABUS har forsøgt sig med forskellige samarbejdspartnere og forskellige løsninger til at tømme containere og håndtere et par tusind paller om året.

Der var ikke rigtig noget, der fungerede helt optimalt, før samarbejdet kom i stand med DKI Logistics:

– Vi valgte simpelthen at tage en stor key account ud af vores eget lager og lade DKI logictics stå for pluk og pak til den her store kunde.

– På den måde kan vi koncentrere os om kerneforretningen på vores eget lager.

Value for money
Selve flytningen af opgaven fra den hidtidige samarbejdspartner til DKI Logistics gik nemt og smertefrit, siger Kim Møller-Nielsen. Det samme gør samarbejdet i det daglige:

– Vi taler med formanden ude på lageret, som håndterer vores ting og løser enhver problemstilling på stedet. Vi skal ikke igennem alle mulige administrative led først. DKI Logistics er meget pragmatiske.

Kim Møller-Nielsen sætter pris på, at DKI Logistics tilpasser løsningen til hans forretnings behov – mange steder er det omvendt. Der er således ikke tale om en pakkeløsning:

– DKI er måske ikke de billigste i hele verden, men der er value for money.

Dermed bliver løsningen alligevel billigere i sidste ende. 

Skalerbar lagerløsning
Faktisk har samarbejdet mellem ABUS og DKI Logistics strakt sig længere end til lagerhåndteringen. DKI bygger nemlig nyt domicil til ABUS på sin egen grund tæt ved E45, hvor også DKI selv har hovedkontor.

– Vi stod i en situation, hvor vi skulle udvide, fordi vi havde for lidt kontorplads.

– Preben Borregaard (stifter og bestyrelsesformand i DKI Logistics, red.), og jeg talte om mulighederne, og jeg synes, vi har fundet en god løsning.

– Vi får en god beliggenhed ud til motorvejen og vi får løst den problemstilling, at vi ikke har plads nok til vores medarbejdere og til at møde vores kunder.

Samtidig lejer ABUS en af DKI Logistics haller:

– Vi får en lagerløsning, der er så skalerbar, som den overhovedet kan være.

ABUS har på nuværende 600 kvm, og det nye domicil bliver 1400 kvm.

– Vi regner med at kunne flytte ind medio januar.

Fik du læst casen: “Vores Vilde Verden” – fotografer forandrer verden med store og små skridt

Læs om andre cases

Bestseller: Dedikeret logistikpartner

”Vi har hos BESTSELLER gennem noget tid arbejdet sammen med DKI Logistics og brugt et af deres lagre som NOOS (Never Out Of Stock) Bufferlager. Siden åbningen af vores lager i Fredericia rykkede vi alle NOOS varer ud af DKI for at anvende DKI lageret til...

UMAGE: “En meget stærk B2B-lagerløsning”

Kvalitet, kundecases og pris afgjorde UMAGEs valg af DKI LOGISTICS. Flad struktur, pro-aktivitet og snor i processen har gjort samarbejdet til en succes. Der var ikke noget overladt til tilfældighederne, da Umage i begyndelsen af 2020 ville finde en samarbejdspartner...

HAR DU SPØRGSMÅL? TØV IKKE MED AT KONTAKTE OS

70 20 24 08
sales@dki-logistics.dk